Om Det Faglige Hus - fagforening og a-kasse

Fællesbillede af medarbejdere i Det Faglige Hus (2024).
Fællesbillede af medarbejdere i Det Faglige Hus (2024).

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Derfor kan du blive medlem, uanset hvilket job du har. Vi er upolitiske og blander os ikke i dit politiske eller religiøse ståsted.

På denne side

Gratis og professionel hjælp

Selvom vi er markedets billigste, har vi fokus på, at du som medlem får professionel hjælp i både fagforening og a-kasse.

Det er selvfølgelig gratis, når du er medlem, uanset om din sag er stor eller lille. 

Vi har 440 medarbejdere, heraf mange specialister, der varetager dine interesser.

Når du er medlem i Det Faglige Hus bevarer du dine rettigheder i dit ansættelsesforhold, og din anciennitet fra din evt. tidligere fagforening og a-kasse følger med.

Fagforeningsfrihed

I Danmark har vi fagforeningsfrihed, du kan derfor frit vælge, hvilken fagforening du vil være medlem af. Du har som udgangspunkt nøjagtig de samme ansættelsesvilkår, uanset hvilken fagforening du er medlem af. 

Lønmodtagerne vælger Det Faglige Hus

Det Faglige Hus ligger i toppen blandt de fagforeninger og a-kasser, der har størst vækst, og vi hører til blandt lønmodtagernes foretrukne.

De fleste fagforeninger og a-kasser oplever tilbagegang - en del endda markant tilbagegang. Det gælder især for de fagforeninger og a-kasser under FH, der har priser, som er markant højere end i Det Faglige Hus.

Danmarks største fagforening med a-kasse for alle

Det Faglige Hus er Danmarks største fagforening med a-kasse for alle. Det er vores vision at fastholde denne position i fremtiden. Vores mål er at runde 275.000 tilfredse medlemmer i 2029.

Målet er ambitiøst men realistisk, idet vi oplever en kraftig vækst, som både skyldes, at vi har en markant tilgang, og at store FH-forbund som fx HK og 3F oplever en ligeså markant tilbagegang.

Vi vil nå målsætningen ved at fortsætte vores arbejde med at sikre den størst mulige medlemstilfredshed, og sidst men ikke mindst vil vi også i fremtiden være både upolitiske og Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle.

Det Faglige Hus er også en god arbejdsplads

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives i deres job, og derfor arbejder vi aktivt på at skabe en arbejdsplads med et højt niveau af trivsel og arbejdsglæde.

Det gør vi ud fra den overbevisning, at for at vi kan sikre, at vores medlemmer får faglig, professionel og venlig hjælp, skal medarbejderne også have de bedst mulige vilkår for at udvikle deres faglighed og være en del af et udviklende og trygt arbejdsmiljø.