Du kan snart tage udenlandske onlinekurser – uden at miste dagpengene

3. december 2025

Fra januar 2026 får du nye muligheder, hvis du er på dagpenge og gerne vil lære noget nyt online.

Fra januar 2026 må du deltage i onlinekurser fra udenlandske uddannelsesinstitutioner – uden at miste din ret til dagpenge.

Ændringerne forventes at træde i kraft den 12. januar 2026, men får virkning for udbetalinger, der dækker perioder fra den 1. januar 2026.

Hvad betyder det for dig?

Tidligere måtte du kun tage onlinekurser, hvis de blev udbudt af en dansk uddannelsesinstitution. Udenlandske onlinekurser blev sidestillet med uddannelse i udlandet, og det var ikke tilladt, hvis du ville beholde dagpengene.

Med de nye regler får du derfor større frihed til at vælge præcis det kursus, der passer til dig – også selvom det kun udbydes i udlandet.

Hvad ændrer sig ikke?

Det er vigtigt, at du stadig følger de almindelige regler for at deltage i uddannelser og kurser, mens du er på dagpenge. Du skal bl.a. fortsat:

Reglen ændrer altså kun, at udenlandske onlinekurser nu bliver sidestillet med danske onlinekurser.