Hvornår anser a-kassen min uddannelse for at være afsluttet?

Din uddannelse skal være helt afsluttet, for at du har ret til dagpenge som nyuddannet.

Uddannelse er først afsluttet, når al aktivitet på studiet er stoppet. Der må fx ikke være mere undervisning. Du skal også have fået alle dine karakterer, og alle dine eksamener skal være bestået.

Hvis din uddannelse afsluttes med en hovedopgave eller et speciale, er det nok med en forhåndsgodkendelse. Det er en godkendelse på, at du er bestået fra censor og vejleder.

Datoen på dit eksamensbevis kan blive betragtet som afslutningen på uddannelsen, medmindre du har fået dit eksamensbevis før denne dato. Det skal dog bekræftes af dit uddannelsessted.

Det samme gælder, hvis din forhåndsgodkendelse bliver sendt til dig senere end den dato, der står på den. Så er det afsendelsesdatoen, der er gældende.

Din uddannelse kan tidligst anses som at være afsluttet, når der er gået 18 måneder fra du begyndte på den.

Frist på 14 dage til at gøre dine rettigheder gældende

Selvom du allerede er medlem af a-kassen, er det meget vigtigt, at vi modtager en ansøgning fra dig om, at du vil bruge dine rettigheder som nyuddannet senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse.

Du skal kontakte os og oplyse os om, at du vil bruge dine rettigheder som nyuddannet. Du skal benytte samme blanket, hvis du afslutter din værnepligt. Bemærk, du har kun ret til dagpenge som nyuddannet, hvis du søger skriftligt om at gøre dine rettigheder gældende!

Benyt denne blanket, hvis du ikke er ledig umiddelbart efter endt uddannelse.

Benyt denne blanket, hvis du er ledig umiddelbart efter endt uddannelse.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket