Det skal du vide om coronavirus, når du er i job eller ledig

16. marts 2020

Vi giver dig svar på, hvordan du skal forholde dig på jobbet eller som ledig, hvis du bliver berørt at coronavirus. 

Coronavirus når du er ledig – samtaler og jobsøgning

Myndighederne opfordrer den almene danske befolkning til at blive hjemme i en periode pga. coronavirus (COVID-19). Vi holder derfor alle samtaler i a-kassen telefonisk. Derudover har du ikke pligt til at søge jobs eller joblogge i perioden, men du må selvfølgelig gerne søge alt det arbejde, som du kan.

Information til ledige - læs mere

Læs også om det nye lovforslag om 3 måneders ekstra dagpenge til ledige.

Coronavirus på jobbet – forhindret i at arbejde

Vi giver dig svar på, hvordan du er stillet på jobbet, og om du kan risikere at miste din løn, hvis du bliver smittet eller er i karantæne pga. corona. 

Information til lønmodtagere - læse mere

Få svar på ofte stillede spørgsmål om corona på jobbet

Få svar på de mest stillede spørgsmål om dit arbejde og corona. 

Ofte stillede spørgsmål om corona - læs mere

Begrænsninger i vores service pga. coronavirus

Telefonservice

Vi skal bede dig om kun at kontakte os, hvis det drejer sig om noget akut.

Vi har mange medarbejdere på telefonerne, men der er rigtig mange, der ringer ind, så vi har svært ved at nå alle opkald inden for rimelig tid, og derfor vil vi meget gerne kunne hjælpe de medlemmer, der har akutte problemer.

Skriv til os

Du kan sende dine spørgsmål til os via en besked i MIT detfagligehus, og vi vil svare dig hurtigst muligt. Men vær forberedt på, at der kan gå nogle dage.

Lukket for personlig henvendelse

Vi har indtil videre lukket for personlig henvendelse på alle kontorer. Hvis du har en aftale med en af vores konsulenter om personligt fremmøde, skal du kontakte os og aftale nærmere.

Kontaktinformation

Sådan melder du dig ledig

Det er ikke nødvendigt, at du ringer til os, hvis du er blevet ledig.

Du skal som det første logge på Jobnet og registrere dig på den første ledighedsdag.

Herefter skal du logge på MIT detfagligehus, hvor du først udfylder ledighedserklæringen - følg linket.

Endelig skal du også sende os en besked i MIT detfagligehus, hvor du vedhæfter din ansættelseskontrakt og opsigelse og oplyser os om, at du har udfyldt en ledighedserklæring. Beskeder - følg linket

Så vil vi behandle din ledighedssag, og du vil høre fra os så hurtigt som muligt. Men vær forberedt på, at der kan gå nogle dage.